Sådan arbejder jeg
Vi vil sammen undersøge det, som fylder hos dig og arbejde hen imod din evne til at være i kontakt med dig selv på en accepterende måde, så du oplever større psykisk og kropslig balance og dermed personlig integritet og autenticitet. Du vil opleve friheden til at være dig selv, blive opmærksom på dine valgmuligheder og dermed i stand til at handle værdifuldt både for dig selv og dine relationer.
Jeg lægger stor vægt på at du skal føle dig tryg, som den du er. Jeg vil derfor møde dig med nærvær, ligeværdighed, støtte og respekt.
Som psykoterapeut trækker jeg på forskellige psykologiske og terapeutiske tilgange og metoder afhængig af din situation, og hvilken hjælp du har brug for.