Parterapi
Længsel efter at blive mødt og hørt
Kommer I til at modarbejde hinanden, såre hinanden og kan I opleve fortvivlelse og afstand, fordi det er svært for jer at finde hinanden igen?
Parterapi handler for mig om, at I få talt ærligt med hinanden om det, som er svært og få indsigt og nye perspektiver med jer, som vil gøre en forskel fremadrettet i jeres parforhold.
I parterapi er dialogen anderledes end derhjemme, fordi I mødes med en tredjepart. Jeg møder jer professionelt, respektfuldt med nærvær og sikrer, at I begge får taletid og bliver mødt og hørt.
Fra afstand til tryg kontakt
Hos mig arbejder vi med den måde du og din partner er sammen på i jeres relation, og hvordan I håndterer udfordringer, uenigheder og kriser.
VI arbejder med jeres negative mønstre og dynamikker, og vi undersøger i fællesskab, hvordan de kan skabe afstand mellem jer og med jeres opmærksomhed også kan bringe jer tættere på hinanden i en tryg kontakt og en fælles alliance.
Parterapi kan være meningsfuldt hvis:
- I føler jer fastlåste
- I er i krise
- I oplever forandring
- I ønsker at udvikle og investere i jeres forhold
Kærlighed er et langstrakt stykke arbejde, som er forskelligt fra par til par. Det er smukt, når det lykkes.
At gå i terapi ved Lene har været en virkelig positiv oplevelse for os. Lene har været utrolig sød og imødekommende, og fra første møde følte vi os set og hørt. Det har været særligt vigtigt for os, at Lene har formået at være neutral og ikke tage parti, men i stedet hjulpet os med at se tingene fra begge sider.
Vi er gået fra et parforhold med bump på vejen til et sted, hvor vi har fået en dybere forståelse for hinanden. Lene har ikke bare hjulpet os med at løse konflikter, men også med at forstå, hvad der foregår ‘i hinanden’ i de øjeblikke, hvor vi er uenige. Denne indsigt har været uvurderlig for os, og vi kan varmt anbefale hendes terapeutiske hjælp til andre.
– Anne og Kasper